Er du blevet bidt af en flåt? Sådan fjerner du en flåt
Brug gerne en pincet, flåtfjerner eller blot neglene til at fjerne flåten. Såfremt dele af flåten sidder fast i huden, kan der komme en lokal reaktion. Denne indebærer ingen risiko for smitte, men der kan efterfølgende komme en bakteriel infektion i såret. Der findes forskellige slags flåtfjernere, som bl.a. kan købes på apoteket eller i dyrehandlere.
Du skal være opmærksom på hden omkring bidstedet, kommer der et rødt velafgrænset hududslæt omkring bidstedet, der spreder sig og bliver større end en 5kr. skal du søge læge. Infektionsrisikoen er meget lille inden for 24 timer, efter de har sat sig fast.
Tick Borne Encephalitis (også kendt som centraleuropæiske hjernehindebetændelse)
Der findes ikke nogen tilgængelig specifik behandling af TBE, men der findes en forebyggende vaccine til børn og voksne, som kan gives i samråd med egen læge. Vaccinen gives hvis man jævnligt (flere uger om året) opholder sig i naturen i et risikoområde, se områderne HER.
Vaccinen gives til børn over 1 år og voksne med arbejde eller langvarigt ophold i lokalområder, hvor sygdommen findes.
Færdes man derfor jævnligt i et kendt risikoområde uden for stier i vegetation, hvor rådyr, og dermed koncentrationen af flåter med potentiel TBEV-smitte er kan være høj, kan man overveje at lade sig vaccinere. Det kan fx være jægere, campere, svampesamlere, orienteringsløbere, skovarbejdere og sommerhusejere. Uden for Danmark er TBE- risikoområderne typisk Skandinavien med de Baltiske lande, og især de centrale dele af Europa, som Polen, Tyskland og Østrig.
For at opnå immunitet før skovflåten begynder sin aktivitet om foråret, anbefales det at give første og anden dosis i løbet af vintermånederne. Disse doser skal gives med 1-3 måneders interval. Den tredje dosis bør gives mellem 5-12 måneder efter den anden vaccination.
Efter fuldført grundvaccination, 3 doser, opnås 3 års beskyttelse. Første booster gives derfor 3 år efter fuldført grundvaccination. Ved fortsat behov for revaccination anbefales en booster-vaccination hvert 5. år for personer over 16 år men under 60 år, og hvert 3. år for personer over 60 år.