
I forbindelse med at du får medicin vil vi gerne tilbyde dig et årligt tjek.
Årskontrol går som udgangspunkt ud på, at du i samarbejde med os får de optimale forhold for din kroniske sygdom og medicin.
Som udgangspunkt kan der kun laves kontrol på 1 kronisk sygdom af gangen, fejler du flere kroniske sygdomme vil du derfor få én tid pr. sygdom.
Der udføres årskontrol når du er i behandling for/med:
- Afhængighedsskabende medicin: Hos lægen skal der laves en behandlingsplan. Receptfornyelse herefter kun ved personlig fremmøde eller videokonsultation, som foregår ved enten vores bioanalytiker eller sygeplejerske
- Smerter: Hos lægen skal der være en samtale om din sygdom og evt. justering af din medicin
- Migræne: Hos lægen snakker I om hyppighed, påvirkning af arbejdsevne og daglige aktiviteter og effekt af behandlingen. Forud for konsultationen beder vi dig udfylde et hovedpineskema, som sendes til dig digitalt, når du bestiller tiden
- Psykiatriske sygdomme: Ved vores bioanalytiker eller praksisassistenter tages først blodprøver og hjertediagram. Den opfølgende tid er hos lægen
- Blodtryk og hjertekarsygdomme, diabetes: Ved vores bioanalytiker eller praksisassistenter tages først blodprøver, blodtryksmåling, urinundersøgelse og evt et hjertediagram. Du skal også måle dit blodtryk derhjemme, hvis du er behandling for forhøjet blodtryk. Den opfølgende tid er hos vores sygeplejerske eller bioanalytiker, hvor du får svar på prøverne, samtale om din sygdom og evt justering af din medicin
- KOL: Ved vores bioanalytiker eller sygeplejerske laves lungefunktionstest. Du får svar på prøverne, samtale om din sygdom og evt justering af medicin samme dag. Medbring din medicin
- Astma: Ved vores bioanalytiker eller praksisassistenter laves der lungefunktionstest og der vil være spørgsmål til dine symptomer. Den opfølgende tid er hos vores sygeplejerske, hvor du får svar på prøverne, samtale om din sygdom og evt justering af medicin. Medbring din medicin til den opfølgende tid
- Osteoporose: Ved vores bioanalytiker eller praksisassistenter tages først blodprøver, samt målt højde og vægt. en opfølgende tid er hos vores sygeplejerske eller bioanalytiker, hvor du får svar på prøverne, samtale om din sygdom og evt justering af din medicin. Skannings interval er individuelt vurderet, du bliver indkaldt via e-boks
- Myxødem/stofskifte sygdom: Ved vores bioanalytiker eller praksisassistenter tages først blodprøver. Den opfølgende tid er hos vores sygeplejerske, hvor du får svar på prøverne, samtale om din sygdom og evt justering af medicin.
- P-piller/mini-piller: Hos vores bioanalytiker eller praksisassistenter, hvor der måles blodtryk og spørges ind til familiehistorik omkring kontraindikationer
Vi laver flere årskontroller end listet, selvom din sygdom ikke står nævnt, er det muligt du skal til en årskontrol